Kramper er pludselige, smertefulde sammentrækninger af musklerne, som kan vække en person midt i søvnen.
Oftest opstår de i lægmusklerne, fødderne eller tæerne.
Ved første øjekast kan et sådant problem virke almindeligt og ufarligt, men hvis kramperne gentager sig ofte, kan kroppen sende et signal om overbelastning, nedsat blodcirkulation eller mangel på vigtige stoffer.
Selvom enhver person kan opleve spasmer, findes der grupper af mennesker, hvor risikoen er meget højere.
At forstå årsagerne hjælper med at være opmærksom på problemet i tide og mindske sandsynligheden for, at kramperne vender tilbage.
Ældre mennesker.
Med alderen bliver musklerne mindre elastiske og restituerer dårligere efter belastning.
Nerveimpulser kan også blive overført langsommere, og derfor reagerer musklerne nogle gange med en kraftig spasme.
Derudover bliver blodcirkulationen i benene ofte svagere hos ældre mennesker.
Netop derfor kan lægge og fødder oftere krampe om natten, når kroppen er i hvile.
Hvis kramper opstår regelmæssigt, især sammen med hævelse, følelsesløshed eller smerter ved gang, er det bedre ikke at udsætte en konsultation med en læge.
Mennesker, der dyrker sport aktivt.
Intensiv træning kan også være en årsag til kramper.
Efter kraftig fysisk belastning bliver musklerne trætte, og sammen med sved mister kroppen væske og elektrolytter.
Hvis en person drikker for lidt vand efter træning, ikke strækker ud og ikke giver kroppen tid til at restituere, øges risikoen for en smertefuld spasme.
Dette sker især ofte hos dem, der løber meget, laver styrkeøvelser eller træner længe uden hvile.
Sådanne kramper betyder ikke altid en alvorlig sygdom, men de viser, at musklerne har brug for mere restitution.
Mennesker med en stillesiddende livsstil.
Kramper kan opstå ikke kun hos sportsudøvere, men også hos dem, der bevæger sig lidt.
Langvarigt arbejde ved computeren, kontorarbejde eller mange timers stående på samme sted forværrer blodgennemstrømningen i benene.
Musklerne bliver spændte, og om aftenen og natten kan de trække sig smertefuldt sammen.
Hvis der næsten ikke er nogen bevægelse, udstrækning eller gåture i løbet af dagen, bliver benene hurtigere trætte, selv uden alvorlig belastning.
Nogle gange er det nok at tilføje mere aktivitet, korte pauser og en let opvarmning for at mindske hyppigheden af spasmer.
Mennesker med kroniske sygdomme.
Nogle sygdomme kan øge risikoen for natlige kramper.
Disse omfatter diabetes, karsygdomme, kredsløbsforstyrrelser, nyresygdomme og problemer med skjoldbruskkirtlen.
Kramper kan også være forbundet med forstyrrelser i nervefunktionen, når musklerne modtager forkerte signaler.
I sådanne tilfælde bør spasmer ikke kun opfattes som et midlertidigt ubehag.
De kan være et tegn på, at kroppen har brug for diagnostik og korrekt behandling.
Mennesker, der tager visse lægemidler.
Nogle gange opstår kramper efter starten på indtagelse af bestemte præparater.
For eksempel kan vanddrivende midler fjerne mere væske fra kroppen og påvirke mineralbalancen.
Nogle lægemidler mod blodtryk, kolesterol, astma eller hormonpræparater kan også ledsages af muskelspasmer.
Hvis kramperne begyndte efter et nyt lægemiddel, bør man ikke selv stoppe med præparatet.
Det er bedre at drøfte det med en læge, så han kan vurdere situationen og om nødvendigt vælge en anden mulighed.
Hvad er vigtigt at huske.
En sjælden krampe efter belastning eller en ubehagelig stilling giver normalt ikke anledning til stor bekymring.
Men hvis benene ofte kramper, smerten bliver stærk, der opstår hævelse, følelsesløshed, rødme, eller kramperne forstyrrer søvnen, bør man kontakte en specialist.
Kroppen advarer os ofte på forhånd.
Det vigtigste er ikke at ignorere disse signaler og at tage sig af benenes sundhed i tide.
